Om Admiral Gjeddes Gaard Mediation
Admiral Gjeddes Gaard Mediation tilbyder mediation til både virksomheder, organisationer, foreninger og private. Vi tilbyder også gruppemediationer, hvis I fx har behov for forventningsafstemning i en hel gruppe, hvis der er konflikter i en medarbejdergruppe eller mellem en leder og en gruppe medarbejdere.
Udover almindelig mediation tilbyder Admiral Gjeddes Gaard Mediation:
Tilkaldemediationer
Ved tilkaldemediationer har I mulighed for at få en mediator ud med det samme. Mediatorens indledende samtaler med konfliktens parter springes over, og I mødes direkte med mediatoren. Målet er at få redt trådene ud med det samme, så konflikten ikke vokser sig større. En tilkaldemediation afregnes efter særlige timepriser.
Mediationer til nystartede virksomheder
Ved mediationer til nystartede virksomheder har vi fokus på forventningsafstemning mellem parterne i virksomheden. Forventningsafstemningen sikrer, at jeres forventninger, interesser og forbehold bliver italesat, så jeres udgangspunkt for virksomheden er solidt. Forventningsafstemningen forebygger konflikter og er en rigtig god investering. Vi tager udgangspunkt i jeres drømme og drøfter åbent de udfordringer, der kan opstå undervejs. Vi udformer en kontrakt med en køreplan, der hjælper jer med at imødekomme fremtidige uoverensstemmelser. Forventningsafstemningen bør afspejles i virksomhedens ejeraftale. Forventningsafstemningen foregår typisk på et-to møder.
Admiral Gjeddes Gaard Mediation tilbyder også løbende forventningsafstemningsforløb á 1-2 timer om måneden til specialpris.
Da Admiral Gjeddes Gaard Mediation ikke yder juridisk rådgivning, kan det være nødvendigt at samarbejde med advokat eller revisor om ejeraftalen.
Kontakt os for at høre nærmere.
